Du er her:
Gildet paa Solhoug
 Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​
Faksimile
side: [1]
Gildet paa Solhoug.
Skuespil
i
tre Akter.
​
Faksimile
side: 2
2.
Personerne
˹ Hr. <...> . ˺Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug
˹ Fru <...> . ˺Margit, hans Hustru.
˹ Frk. <...> . ˺Signe, hendes Søster.
˹ Hr <...> ˺Gudmund Alfsøn, deres Frænde.
˹ Hr. <...> . ˺Knut Gjæsling, Kongens Foged.
˹ Hr. <...> ˺Erik fra Hægge, hans Ven. [HIS: Rollene «Første Huuskarl», «Anden Huuskarl» og «En Pige» mangler i TarkUiB NT348s]
Gjæster, Herrer og Fruer.
Mænd i Gudmunds Følge
Svende hos Knut Gjæsling
Karle og Terner paa Solhoug .
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden.]
En gammel mand : Hr. T.
Et sendebud : Hr. H.
˺
(Handlingen foregaaer paa Solhoug i Slutningen
af det 14de Aarhundrede)
​
Faksimile
side: 3
3.
​
Første Akt.
(En stadselig Stue med Dør i Baggrunden og paa begge
Sider. Tilhøire et Bord med en Mængde forskjellige Fru-
entimmersmykker i Tidens Smag. Tilvenstre et større
Bord med Sølvkruse, Bægre, o. s. v. Døren til Bag-
grunden fører ud til en aaben Svalegang, hvorigjennem
sees et vildt Fjordparti.)
1ste Scene.
Bengt, Margit, Knud og Erik (sidde
om Bordet tilvenstre. I Baggrunden Knuts Mænd.
Naar Tæppet gaaer op høres Kirkeklokker, der ringe
til Høimesse fra en nærliggende Kirke.)
Erik

(idet han reiser sig fra Bordet.)
Og nu, kort og godt, hvad Svar har I at
give mig paa mit Ærinde som Knut Gjæslings ​
Faksimile
side: 4

4.

Beilermand?
Bengt

(med et uroligt Blik til Margit.)
Ja, jeg – jeg tænker nu – (da hun tier) Ja,
Margit! lad os først høre hvad Du mener.
Margit

(reiser sig.)
Herr Knut Gjæsling! Det var mig længe vitter-
ligt, hvad Erik fra Hægge nys fremsatte om Eder.
Jeg veed fuldtvel at I stammer fra en berømmelig
Slægt; I er rig paa Gods og Guld, og vor kon-
gelige Herre er Eder synderlig bevaagen.
Bengt

(til Knut.)
Synderlig bevaagen, – det siger jeg ogsaa.
​
Faksimile
side: 5
5.
Margit
Og visseligen kunde ikke min Søster kaare sig
nogen bedre Huusbond –
Bengt
Ingen bedre; det er lige det Samme, som jeg
tænker.
Margit
Dersom I ellers kan formaa hende til at fatte
Godhed for Jer.
Bengt

(ængstelig og halv sagte til Margit)
Men, – men, min kjære Hustru!
Knut

(idet han springer op fra Bordet.)
Jasaa, Fru Margit! I mener at Eders Søster –
​
Faksimile
side: 6
6.
Bengt

(søger at berolige ham.)
Nei, vent, Knut Gjæsling! vent nu; I maa
forstaa os ret.
Margit
.
Saalidet kan mine Ord krænke Jer; min Søster
kjender Eder jo kun af Rygtet, og Eders Rygte
klinger ilde for høviske Øren.
Eders Fædres Gaard er et utrygt Hjem
Mellem alle de vilde Gjæster; –
Baade Nat og Dag har I Gilde med dem;
Christ hjælpe den Ungmø I fæster!
Christ hjælpe den Ungmø I lokker med Guld,
Med Gods eller grønne Skove, –
Snart vil I see hende sorrigfuld
At længes under Muldet at sove!
​
Faksimile
side: 7
7.
Erik
.
Nu ja, Knut Gjæsling lever sandtnok noget
vildt og ustyrligt; men det ændrer sig nok naar
Signe bliver hans Hustru.
Knut
.
Og vel skal I mærke Jer dette, Fru Margit!
Det kan være en Uge siden at jeg var til
Drikkegilde paa Hægge, hos Erik som der
staaer; Øllet var stærkt, og da det led ud paa
Kvælden gjorde jeg det Løfte at Signe, Eders
fagre Søster, skulde vorde min Viv før Aa-
ret var omme. Aldrig skal I sige Knut Gjæs-
ling paa, at han har brudt noget Løfte; I
seer da vel at I maa kaare mig til Eders Sø-
sters Huusbond, enten med det Gode eller med
det Onde!
​
Faksimile
side: 8
8.
Margit
Før det skal skee , vil jeg ikke fordølge,
I maa skille Jer af med Jert ravende Følge,
I maa ikke længer med Skrig og med Larm
Jage rundt Bygden tilhest og i Karm;
I maa tæmme den Gru, som langveis staaer
Af Knut Gjæslings Komme til Bryllupsgaard.
Høvisk maa I tee Jer naar I rider til Gilde,
Øxen skal I hjemme bag Stuedøren stille;
I veed den sidder løs i Jer Haand, naar Mjød
Og Øl har gjort Jer Panden fortumlet og rød.
Ærbare Kvinder skal I lade med Fred,
Lad Hvermand beholde sit Eie,
I maa ikke frækt skikke Nogen den Besked,
At hvis han er klog˹,˺ saa ta’er han Ligskjorten med
Naar han færdes paa Eders Veie!
​
Faksimile
side: 9
9.
Og arter I Jer saadan til Aaret gaaer ud,
Saa kunde I nok vinde Jer min Søster til Brud.
Knut

(med indædt Harme.)
I veed snildt at belægge Eders Ord, Fru Margit!
Forsandt, I burde være Præst og ikke Eders Huus-
bonds Frue.
Bengt
Aa, for den Sags Skyld, saa kunde nok jeg
ogsaa –
Knut

(vedbliver uden at agte paa ham.)
Men vel skal I mærke Jer at havde en vaa-
benkyndig Mand talt mig til paa saadan
Viis som I, saa –
​
Faksimile
side: 10
10.
Bengt
Nei, men hør nu, Herr Gjæsling, I maa forstaa
os!
Knut

(som før)
Nu, kort og godt, saa skulde han fornummet
at Øxen sidder mig løs i Haanden, som I for-
nylig sagde.
Bengt

(afsides.)
Der har vi det. ( sagte til Margit.) Margit!
Margit! dette her gaaer aldrig godt.
Margit

(til Knut.)
I bad om ærligt Svar, og det har jeg givet Jer.
​
Faksimile
side: 11
11.
Knut
.
Vel, vel, jeg vil heller ikke regne det saa
nøie med Jer, Fru Margit! I har mere Kløgt
og Betænksomhed end alle vi Andre tilhobe.
Der er min Haand; kanhænde der er skjællig
Grund for alle de haarde Ord I sagde mig.
Margit
Det maa jeg lide; nu er I jo alt paa god
Vei til at bedre Jer. Og hør nu mit Ord;
vi holde et Gilde her paa Solhoug idag.
Knut
.
Et Gilde?
Bengt
Ja, I skal vide, Herr Gjæsling, det er vor
Bryllupsfest. Idag for tre Aar siden blev
jeg Fru Margits Mand.
​
Faksimile
side: 12
12.
Margit

(afbryder ham noget utaalmodig )
Som jeg sagde, vi holde Gilde idag. Naar I
nu kommer fra Kirken og har røgtet Eders øvri-
ge Ærinder, saa rider I hid igjen og tager Deel
i Laget; I kan da lære min Søster at kjende.
Knut
.
Vel, Fru Margit, jeg takker Jer; dog var det
ikke for at søge Kirken jeg red herned imorges.
Min Reise gjælder Gudmund Alfsøn, Eders Frænde.
Margit

(overrasket.)
Ham, min Frænde! Hvor vil I søge ham?
Knut
.
Hans Gaard ligger jo bag ved Næsset, paa den
anden Side af Fjorden.
​
Faksimile
side: 13
13.
Margit
Men han selv færdes langveis herfra.
Erik
Sig ikke det, han turde være nærmere end I
tænker.
Knut

(sagte)
Ti stille!
Margit
Nærmere? Hvad mener I?
Knut
.
Har I da ikke hørt at han er kommen til-
bage til Norge, ifølge med Kantsleren Au-
dun af Hægr{a} ˹e˺næs , som var sendt til Frankrig
for at hente vor nye Dronning.
​
Faksimile
side: 14
14.
Margit
.
Det er ret nok; men Kongens Bryllup holdes
i disse Dage med stor Pragt i Bergen, og der er
Gudmund Alfsøn med.
Bengt
Ja, og der kunde vi ogsaa have været med, der-
som min Huustro havde villet.
Erik

(sagte til Knut)
Fru Margit veed da ikke?
Knut

(sagte)
Det synes saa; men lad Dig ikke mærke med
Noget. ( høit ) Nu, Fru Margit, jeg faaer
ligefuldt tage afsted paa Lykke og Fromme; ved
Kvældstid kommer jeg igjen.
​
Faksimile
side: 15
15.
Margit
Og I faaer da vise om I mægter at styre
Jert vilde Sind.
Bengt
Ja, mærk Jer det!
Margit
I rører ikke Eders Øxe, hører I, Knut
Gjæsling!
Bengt
Hverken Eders Øxe eller Eders Kniv, eller
hvad andet Værge I bringer med Jer.
Margit
Thi da kan I ingensinde haabe paa noget
Slægtskab med mig.
Bengt
Nei, det har vi fast bestemt os til.
​
Faksimile
side: 16
16.
Knut

(til Margit)
Vær I kun rolig!
Bengt
Og naar vi har bestemt os til Noget saa staaer
det fast.
Knut
.
Det kan jeg lide, Herr Bengt Gautesøn!
Jeg har det paa samme Sæt, og jeg har nu
engang drukket paa Slægtskab mellem os; I
faaer see til om ikke jeg ogsaa holder fast
ved mit Ord. Guds Fred til ikvæld! ( han
gaaer med sine Mænd i Baggrunden. Bengt
følger dem til Døren. Ringningen er imidlertid
ophørt.)
​
Faksimile
side: 17
17.
2den Scene.
Margit. Bengt.
Bengt
.
Det bares mig for som han truede os da han
gik.
Margit
˹ (adspredt.) ˺
Ja, saadan lod det.
Bengt
.
Knut Gjæsling er ikke god at komme ud for;
og naar jeg tænker mig om, saa gav vi ham
ogsaa altfor mange umilde Ord. Naa, lad os
ikke være urolige derover; idag maa vi være
lystige, og dertil mener jeg vi har god Grund
begge To.
Margit
(med skjult Bitterhed)
Ja, tilvisse!
​
Faksimile
side: 18
18.
Bengt
.
Jeg var ikke ganske ung da jeg beilede til Dig,
det er sandt; men den rigeste Mand paa mange,
mange Mile, det veed jeg vist at jeg var. – Du
var en fager Ungmø, af ædel Slægt; men Medgif-
ten skulde ikke friste nogen Frier.
Margit

(for sig selv.)
Og dog var jeg dengang saa rig.
Bengt
Hvad sagde Du, min Hustru?
Margit
O, Intet, Intet! Jeg vil pynte mig med
Perler og Ringe, det er jo min Glædesfest i-
kvæld.
​
Faksimile
side: 19
19.
Bengt
Retsaa, det maa jeg lide; lad mig see Du
klæder Dig i din bedste Stads, saa vore Gjæster
kan sige: lyksalig hun som fik Bengt Gaute-
søn til Huusbond. Men nu maa jeg ud i Mad-
buret, der er fuldt op at tage vare paa idag.
( gaaer ud til Venstre)
3die Scene.
Margit (alene.)
Margit

(synker mat om i en Stol til Høire og siger
efter en Pause:)
Vel var det han gik; naar jeg seer ham herinde,
Det er mig som Blodet holdt op at rinde;
Det er som en kold, en knugende Magt
Havde sig rundt om mit Hjerte lagt!
​
Faksimile
side: 20
20.
( heftigt , med frembrydende Taarer)
Han er min Huusbond, jeg er hans Viv!
Hvorlænge varer et Menneskes Liv?
Gud fri mig! Kanhænde, halvhundrede Aar –
Og jeg – i det tre og tyvende gaaer!
( roligere , efter et Øiebliks Taushed.)
Det er tungt at sukke bag gylden Muur,
Det er tungt at sidde saa længe i Buur.
( tager mekanisk fat paa Smykkerne der ligge
foran hende paa Bordet, og begynder under det
Følgende at pynte sig.)
Med Perler og Ringe alt som bedst
Han bad at jeg smykke mig skulde;
Det var mig en gladere Høitidsfest
Om jeg stædtes til Ro under Mulde! –
Dog˹,˺ jeg vil ikke mere tænke derpaa{,} ˹;˺
​
Faksimile
side: 21
21.
Jeg kjender en Vise som kan Sorgen forslaa.
( synger )
1.
Bjergkongen red sig syd under Ø,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Vilde han fæste den væne Mø.
(Ret aldrig Du kommer tilbage)
2.
Bjergkongen red til Herr Haakens Gaard,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Liden Kirsten stod ude, slog ud sit Haar.
(Ret aldrig Du kommer tilbage)
3.
Bjergkongen fæsted’ den væne Viv,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Han spændte en Sølvgjord omkring hendes Liv.
​
Faksimile
side: 22
22.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)
4.
Bjergkongen fæsted’ den Lillievaand,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Med femten Guldringe til hver hendes Haand.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)
5.
Tre Sommere gik og der gik vel fem:
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Kirsten sad i Bjerget i alle dem.
(Ret aldrig Du kommer tilbage)
6.
Fem Sommere gik og der gik vel ni;
(Saa klageligt rinde mine Dage.)
Liden Kirsten saae ikke Solen i Li.
(Ret aldrig Du kommer tilbage)
​
Faksimile
side: 23
23.
7.
Dalen har Blomster og Fuglesang,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
I Bjerget er der Guld og en Nat saa lang.
(Ret aldrig Du kommer tilbage)
Den Vise sang Gudmund saamangen Kvæld.
Da han var hos min Fader hjemme;
Der er Noget deri – jeg veed ikke selv, –
Der er Noget som jeg aldrig kunde glemme.
Der er Noget som mægtigt fyldte min Hu,
Som jeg aldrig forstod, som jeg grubler paa endnu.
( forfærdet , idet hendes Øine falde paa Ringene
og de øvrige Smykker.)
Røde Guldringe! Beltet om mit Liv!
Med Guld var det Bjergkongen fæsted’ sin Viv!
​
Faksimile
side: 24
24.
(Hun synker ned i Stolen{,} ˹og˺ bedækker Ansigtet med
sine Hænder)
Vee mig! Selv er jeg Bjergkongens Brud!
Og Ingen, Ingen kommer for at løse mig ud!
4de Scene.
Margit. – Signe (kommer hurtig ind fra
Baggrunden)
Signe
Margit, Margit! han kommer!
Margit

(springer op, idet hun søger at fatte sig)
Kommer? Hvem kommer?
Signe
Gudmund, vor Frænde!
Margit
Gudmund Alfsøn her; – hvor kan Du tro –
​
Faksimile
side: 25
25.
Signe
O, jeg er vis derpaa.
Margit
Gudmund Alfsøn er jo med til Bryllupsgildet
i Kongsgaarden, det veed Du ligesaa godt som
jeg.
Signe
.
Kan være; men jeg er dog sikker paa det var
ham.
Margit
Du har da seet ham?
Signe
O, nei, nei! men nu skal Du høre!
Margit
Fortæl, fortæl!
​
Faksimile
side: 26
26.
Signe
Det var sig aarle da Klokkerne klang,
Mig lysted’ at ride til Kirke;
De vildene Fugle kviddred’ og sang
Alt mellem Siljer og Birke.
Der var en Gammen i Luft og i Li,
Kirketiden fast var omme;
Thi alt som jeg red ad den skyggefulde Sti
Mig vinked’ hver Rosenblomme.
Jeg trined’ saa tyst paa Kirkegulvet ind, –
Præsten stod høit i Choret,
Han sang og læste; med Andagt i Sind
Lytted’ Mænd og Kvinder til Ordet.
Da klang der en Røst over Fjorden blaa,
Mig tykkedes alle de Billeder smaa
Vendte sig om for at lytte derpaa.
​
Faksimile
side: 27
27.
Margit
Hvad mere, Signe! tal ud, tal ud!
Signe
Det var som et dybt, et ufatteligt Bud
Maned mig udenfor Kirkens Muur
Over Hei og Dal, gjennem Li og Ur.
Mellem hvide Birke jeg lyttende skred,
Jeg vandrede fast som i Drømme, –
Øde stod bag mig det hellige Sted;
Thi Præst og Kirkefolk vandrede med
Mens det koglende Kvad monne strømme.
Der var saa stille paa Kirkesti,
Mig tykkedes at Fuglene lytted’ i Li,
At Lærken daled og Gjøgen taug,
Og at det svared fra Fjeld og Haug.
​
Faksimile
side: 28
28.
Margit
Bliv ved!
Signe
Da korsed sig Mand og Kvinde;
(lægger Haanden paa Hjertet.)
Men sælsomme Tanker steg op herinde.
Fuldtvel jeg kjendte den deilige Sang,
Gudmund har sjunget den mangen Gang,
Gudmund har sjunget den mangen Kvæld,
Og Alt, hvad han har sjunget, det mindes jeg vel.
Margit
.
Og Du troer det skulde være –?
Signe
Jeg veed det forvist!
Tro mig, mit Ord skal Du sande.
Kommer ikke hver en liden Sangfugl tilsidst
​
Faksimile
side: 29
29.
Igjen fra de fremmede Lande?
Jeg veed ikke selv, men jeg er saa glad; –
Der falder mig ind – Margit, veed Du hvad?
Hans Harpe har hængt saalænge
Paa Væggen derinde, jeg vil tage den ned,
Jeg vil pudse den blank og stille den bered
Og stemme dens gyldne Strænge.
Margit

(tankefuldt)
Gjør som Dig lyster. –
Signe

(seer bebreidende paa hende)
Det er ikke Ret;
(venligt, idet hun omfavner hende)
Naar Gudmund kommer vil Du atter vorde let
Tilsinds, som da Signe var liden.
​
Faksimile
side: 30
30.
Margit

(halvt for sig selv.)
Ak, Mangt har forandret sig siden!
Signe
.
Margit! Du skal være fro og glad!
Har Du ikke Terner og Svende?
I dit Kammer hænger kostelige Klæder paa Rad;
O, Christ! hvilken Rigdom uden Ende!
Om Dagen kan Du ride Dig i Lunden sval,
At vejde den vilde Raa;
Om Natten kan Du sove i Fruersal
Paa Silkebolsterne blaa.
Margit

(uden at agte paa hende.)
Og han skulde komme til Solhaug som Gjæst!
​
Faksimile
side: 31
31.
Signe
.
Hvad siger Du?
Margit

(fatter sig)
Intet! – gaa , smyk Dig som bedst!
Min Lykke, som Du saa lydt monne prise,
Kunde times Dig selv.
Signe
.
Hvad mener Du vel?
Margit

(betragter hende kjærligt og stryger hendes Haar tilside.)
Jeg mener, – nu ja, det vil sig jo vise –
Jeg mener, hvis en Beiler red sig hid ikvæld –?
Signe
En Beiler! Til hvem?
​
Faksimile
side: 32
32.
Margit
.
Til Dig!
Signe

(leende)
Til mig?
O, da er han kommen paa den urette Vei.
Margit
Hvad vilde Du svare, hvis høvisk han bad
Om din Tro?
Signe
Jeg vilde svare, jeg er for glad
Til at tænke paa Beilere eller paa Sligt!
Margit
Men hvis han var mægtig, hvis hans Huus var rigt?
Signe
.
O, var han selv Konge, med Hallen fuld
​
Faksimile
side: 33
33.
Af dyre Klæder og røden Guld,
Det skulde saa lidet mig friste!
Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv,
Med Sommer og Sol og den susende Elv,
Med Dig og de Fugle paa Kviste!
Kjære Søster min{!} , her vil jeg bygge og bo,
Og at skjænke nogen Beiler min Haand og min Tro,
Dertil har jeg ikke Tid, dertil er jeg for fro!
( hun iler syngende ud tilvenstre.)
5te Scene
Margit. – Strax efter Bengt fra Baggrunden.
Margit

(efter en Pause)
Gudmund Alfsøn skulde komme her, her til
Solhaug ? Nei, nei, det kan ikke være.
Signe havde hørt ham synge, sagde hun; naar ​
Faksimile
side: 34

34.

jeg hørte Granerne suse dybt derinde i Skoven,
naar jeg hørte Fossen rulle, og Fuglene kviddre
i Trætoppene, bares det da mig ikke tidt nok
for som Gudmunds Kvæder blandede sig alt imel-
lem, – og selv var han dog langveis herfra. Sig-
ne har skuffet sig selv; Gudmund kommer ikke.
Bengt

(kommer hurtig fra Baggrunden)
En sjelden Gjæst, min Hustru!
Margit
Og hvem?
Bengt
Gudmund, din Frænde! ( raaber ud tilhøire ) Det
bedste Gjæstekammer maa holdes rede og paa
Stand.
​
Faksimile
side: 35
35.
Margit
Han er da alt paa Gaarden?
Bengt

(seer ud igjennem Døren i Baggrunden.)
Ikke saa lige endnu; men længe vil det ikke
vare. (raaber ud til Høire) Den snittede Ege-
seng med Dragehovederne! ( til Margit) Hans
Vaabendrager bragte Bud og Hilsen fra ham;
selv følger han efter.
Margit
.
Hans Vaabendrager? Kommer han hid med
Vaabendrager?
Bengt
.
Ja, det skulde jeg vel mene! En Vaabendra-
ger og sex rustede Mænd følge ham. Nu ja,
han er jo ogsaa en heel anden Mand, end den- ​
Faksimile
side: 36

36.

gang han for syv Aar siden drog ud af Bygden.
Men jeg maa ud at tage imod ham. ( raaber ud.)
Læg Gyldenlæders Sadlen paa min Hest! Alle
mine Karle skal følge med i Optog, lige
ned til Stranden. Og hør, glem ikke Bidslet
med Ormeho’derne. (Idet han spænder Sværdet om
sig.) Slig en Herre – Christ fri mig vel!
Ham maa vi tage imod med Ære, med stor Ære!
( gaaer ud i Baggrunden)
6te Scene.
Margit. – Strax efter tre Terner fra Venstre.
Margit
.
Han vandred’ fra Bygden som den fattigste Svend;
Nu kommer han med Væbner og med rustede Mænd.
Hvad vil han? Er det hans Agt at see
Om bittert jeg nages af Kummer og Vee?
​
Faksimile
side: 37
37.
Lyster det ham at prøve og friste
Hvad jeg mægter at bære før Hjertet maa briste?
Mener han at – ha, prøv kun derpaa,
Saa ringe en Fryd skal Du deraf faa!
( hun ˹vinker˺ ringer ; Ternerne komme ind.)
I høre mig vel, mine Terner smaa,
I bringe mig paa Stand min Silkekaabe blaa,
I følge mig flux i Fruerstuen ind
At klæde mig høvisk i Fløiel og Skind;
To af Jer skal klæde mig i Guld og Maar,
Den Tredie skal vinde Perler i mit Haar.
I bære mig alle mine Smykker derud.
(Ternerne gaa ud til Venstre med Skrinene o. s. v.
Margit vedbliver efter et Øiebliks Taushed.)
Saa vil jeg! Margit er jo Bjergkongens Brud;
Vel! jeg faaer at bære mit kongelige Skrud.
​
Faksimile
side: 38
38.
( Hun gaaer ud til Venstre.)
7de Scene.
Bengt fører Gudmund Alfsøn ind fra Baggrunden.
Bengt
Og endnu engang, hil Eder under Solhaugs Tag,
min Hustrus Frænde!
Gudmund
Jeg takker Jer; og hvordan gaaer det hende?
Hun lider dog vel i alle Maader, vil jeg tro?
Bengt
Ja, det kan I sværge paa hun gjør. Der fat-
tes hende Intet. Hele fem Terner kan hun
byde og raade over, en fuldsa˹d˺let Ganger staaer
rede saasnart det kun lyster hende; naa, snart
sagt, saa har hun Alt hvad en høvisk Kvinde
kan begjære for at være fornøiet i sine Kaar.
​
Faksimile
side: 39
39.
Gudmund
.
Og Margit, hun er da vel fornøiet?
Bengt
.
Gud og Hvermand skulde tro hun maatte være
det, men sælsomt nok –
Gudmund
.
Hvad mener I?
Bengt
Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, saa
bæres mig for at Margit var heel lystigere
til Sinde alt imens hun levede i fattige Kaar,
end siden hun blev Frue paa Solhaug .
Gudmund
(for sig selv.)
Jeg vidste det jo nok, saadan maatte det gaa!
Bengt
Hvad siger I, Frænde?
​
Faksimile
side: 40
40.
Gudmund
.
Jeg siger, høiligen undrer mig hvad I der for-
talte om Eders Hustru.
Bengt
.
Ja, mener I da ikke det gaaer mig ligedan?
Jeg vil aldrig gjælde for en ærlig Riddersmand
mere, dersom jeg skjønner hvad hun yderligere
kan ønske sig. Jeg er om hende saa lang
Dagen er, og Ingen skal kunne sige mig paa
at jeg holder hende strengt; alt Tilsyn med
Huus og Gaard har jeg ogsaa taget paa mig,
og ikke desmindre, – naa, I var jo altid en
lystig Svend, jeg tænker nok I bringer Solskin
med Jer. Tys, der kommer Fru Margit! lad
Jer nu ikke mærke med at jeg –
​
Faksimile
side: 41
41.
8de Scene.
De Forrige. – Margit (i rig Dragt fra Venstre)
Gudmund

(iler hende imøde.)
Margit, kjære Margit!
Margit

(fremmed, idet hun hilser ham)
Forlad mig, Herr Ridder! men – (som om
hun først nu gjenkjendte ham.) Forsandt,
hvis jeg ikke feiler , saa er det Gudmund Alf-
søn! ( vil række ham Haanden.)
Gudmund

(uden at modtage den.)
Og Du kjendte mig ikke strax igjen?
Bengt
(leende)
Nei, men Margit, hvad tænker Du dog paa? ​
Faksimile
side: 42

42.

( vedblivende at lee) Jeg meldte Dig jo nylig
at Gudmund –
Margit

(idet hun gaaer over til Bordet til Høire)
Tolv Aar er en lang Tid, Gudmund! Den fri-
skeste Urt kan dø i tiende Led imens –
Gudmund
.
Det er syv Aar siden vi sidst saaes.
Margit
Tilvisse, der maa være længere siden.
Gudmund

(seer stivt paa hende)
Jeg kunde fristes til at tro det, men det er
dog som jeg siger.
Margit
Heel sælsomt! Jeg var dog et Barn dengang, ​
Faksimile
side: 43

43.

og det tykkes mig en evig lang Tid siden
jeg var Barn. ( kaster sig ned i en Stol.)
Naa, sæt Eder, min Frænde! hvil Eder ud,
ikvæld skal I dandse og forlyste os med Eders
Sang. ( med et tvungent Smiil .) Ja, I veed da
vel, vi er glade her paa Gaarden idag, – vi
holde Gilde.
Gudmund
Det blev mig sagt, ret som jeg treen ind
paa Thunet. ( afsides ) Havde jeg vidst det tid-
ligere var jeg neppe kommen.
Bengt
.
Ja, idag for tre Aar siden blev jeg –
Margit

(afbrydende)
Min Frænde har alt hørt det. ( til Gudmund.) ​
Faksimile
side: 44

44.

Vil I ikke lægge Eders Kappe bort.
Gudmund
.
Jeg takker Eder, Fru Margit, men det bæres
mig for som her er koldt; koldere end jeg
havde ventet.
Bengt
Nu, ved mit gode Sværd , da er jeg varm for
os Begge; men jeg har ogsaa fuldt op at ta-
ge vare paa. ( til Margit.) Lad nu ikke
Tiden falde lang for vor Gjæst saalænge; –
I kan jo snakke sammen om gamle Dage.
( vil gaa.)
Margit
(tvivlraadig)
Gaaer Du? Vil Du ikke heller –?
Bengt

(leende til Gudmund, idet han kommer tilbage)
​
Faksimile
side: 45
45.
Seer I vel; Herr Bengt til Solhaug er Man-
den, som forstaaer at færdes mellem Kvindfolk.
Der er ikke den Stund saa kort, at min Hu-
stru kan være mig foruden. ( til Margit, idet
han tager hende under Hagen.) Vær Du trøstig,
jeg skal snart være hos Dig. ( gaaer ud i Bag-
grunden.)
Margit

(afsides)
O, Kval og Harm, at maatte lide alt dette!
9de Scene.
Margit. Gudmund.
Gudmund

(efter en Pause.)
Hvor lider Signe, Eders Søster kjære?
​
Faksimile
side: 46
46.
Margit
Jeg takker, heel vel!
(Pause.)
Gudmund
.
Det blev sagt hun skulde være
Hos Eder!
Margit
Her har hun været siden jeg –
(retter pludselig sine Ord)
For tre Aar siden kom hun til Solhaug med mig.
( kort Pause)
Hun triner vel snart i Stuen herind.
Gudmund
.
Hun havde fordum saa vennesælt Sind,
Hun kjendte ei List eller Rænke.
Naar jeg kommer ihu hendes Øine blaa,
​
Faksimile
side: 47
47.
Jeg maa paa Guds Engle tænke.
Dog, Mangt kan i syv Aars Tid forgaa;
Sig mig, – mens fjernt fra Bygden jeg vandred’,
Har ogsaa hun sig saa stærkt forandret?
Margit

(tvungent, spøgende)
Hun ogsaa? Er det i Kongens Gaard
Slig høvisk Tale I lærer?
I minder mig om hvordan Tiden tærer –
Gudmund
Margit, heel vel mine Ord I forstaaer.
Engang var I mig begge saa blide,
I græd da jeg skulde fra Bygden ride.
Vi loved’ at holde som Søskende sammen
I Fryd og i Vee, i Nød og i Gammen.
I lyste som en Sol mellem Jomfruer smaa,
​
Faksimile
side: 48
48.
Saa viden om Lande Eders Ry monne gaa.
Fuldt vel er I endnu saa fager en Kvinde;
Men Solhaugs Frue, kan jeg mærke, har glemt
Den fattige Frænde, – saa umildt er I stemt,
I der engang var saa vennesæl til Sinde.
Margit

(med frembrydende Følelse)
Ja, engang –!
Gudmund
.
(betragter hende deeltagende og siger
efter en Pause med dæmpet Stemme:)
Eders Huusbond bød os at korte
Tiden med at melde om Gammelt og Kjært.
Margit

(heftigt)
Nei, nei, ikke derom!
​
Faksimile
side: 49
49.
( roligere .)
Det falder mig saa svært
At mindes; den Ting gad jeg aldrig lært.
Meld heller om de Aar I var borte;
Den Tid er vel ei paa Bedrift saa arm,
Meget maa I kunne mig berette,
Derude er jo Verden baade rig og varm,
Der er Sindet og Tankerne lette.
Gudmund
.
I Kongens Hal var jeg aldrig saa fro,
Som dengang jeg var Smaadreng i den fattige Bo.
Margit

(uden at see paa ham)
Og jeg – hver Dag jeg paa Solhaug boede,
Takked’ Himlen, at den gjorde mine Kaar saa
gode.
​
Faksimile
side: 50
50.
Gudmund
.
Vel Eder, dersom I kan takke fordi –
Margit

(heftigt.)
Og er jeg da ikke hædret og fri,
Kan jeg ikke byde som det huer mig bedst,
Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, raade?
Her er jeg den Første, Ingen sidder mig næst,
Og det, veed I, var mig altid til Maade.
I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt;
Men I seer jeg er fro, mit Sind er let;
See derfor kunde I sparet Jert Komme
Til Solhaug , det vil Jer kun lidet fromme!
Gudmund
.
Hvad mener I, Fru Margit?
​
Faksimile
side: 51
51.
Margit
Tilfulde jeg veed
Hvad der fører Jer hid i min enlige Stue.
Gudmund
.
I veed hvi jeg kommer, og det er Jer ikke med?
( tager sin Hat.)
Guds Fred, og Farvel da, min ædle Frue!
Margit

(der imidlertid har reist sig.)
Det var Eder mere til Ære, ifald
I var bleven hvor I var, i Kongens Hal.
Gudmund
.
I Kongens Hal! Kan I spotte min Nød!
Margit
Eders Nød! Nu høit maa I hige, Frænde,
Jeg gad vide hvor I tænker at ende!
​
Faksimile
side: 52
52.
I kan Eder klæde i Fløiel rød,
Er Kongens Mand, eier Gods og Guld –
Gudmund
.
Bedst maa I vide om Lykken er mig huld;
I sagde for nylig˹,˺ fuldtvel I vidste
Mit Ærind paa Solhaug !
Margit
Det veed jeg forsand!
Gudmund
.
Da kjender I og hvad jeg nys maatte friste; –
Da veed I jeg er en fredl{y} ˹ø˺st Mand!
Margit

(med den høieste Overraskelse.)
Fredl{y} ˹ø˺st! Du, Gudmund!
Gudmund
.
Det er jeg forvist!
​
Faksimile
side: 53
53.
Dog sværger jeg dyrt ved den hellige Christ,
Havde jeg kjendt Eders Tanker og Sind,
Aldrig var jeg trinet paa Solhaug ind!
Jeg meente I endnu var mild og god,
Alt som dengang jeg Eder forlod;
Men jeg vil ikke trygle, Skoven er stor,
Og sikker er min Haand og min Bue;
Langt heller være Heiens Steen mit Bord
Og Bjørnehiet min Stue!
( vil gaa.)
Margit
Fredl{y} ˹o˺st ! Nei bliv; jeg sværger Dig til,
Slet Intet jeg derom vidste!
Gudmund
.
Det er som jeg siger{,}. Mit Liv staaer paa Spil,
Og Livet vil Hvermand friste!
​
Faksimile
side: 54
54
Tre Nætter laa jeg som Hunden ude,
Paa Fjeldet jeg hviilte mine mødige Been
Og læned’ mit Hoved til Urens Steen.
At tigge om Ly, om Bolster og Pude
I Fremmedmands Huus, det var mig for tungt;
Min Tro var jo freidig, mit Haab var ungt!
Jeg tænkte, naar Du til Solhaug kommer,
Da er Du frelst fra al din Kvide,
Der finder Du Venner, paa dem kan Du lide. –
Men Haabet er skjørt som Markens Blommer!
Eders Huusbond mødte mig med Horn og Kruus,
Han aabnede for mig baade Dør og Porte;
Men øde tykkes mig Eders Huus,
Hallen er mørk, mine Venner er’ borte.
Nu godt, jeg stiger paany tilfjelds!
( vil gaa)
​
Faksimile
side: 55
5{4}5.
Margit
O, hør mig!
Gudmund
.
Mit Sind er ei som en Træls!
Nu tykkes mig Livet en usselig Gave;
Det agter jeg fast for Intet værd.
Skriinlagt har I, Alt hvad der var mig kjært,
Mit fagreste Haab jeg maatte begrave!
Farvel da, Fru Margit!
Margit
Nei, Gudmund, hør!
Ved Gud og Mænd –
Gudmund
.
Forlyst Dig som før,
Lev Du i Gammen og Ære;
Saalidet skal Gudmund mørkne din Dør,
​
Faksimile
side: 56
56.
Ret aldrig han skal Dig besvære.
Margit
.
Nu er det nok! Dine bittre Ord
Vil volde Dig Meen og Kvide!
Havde jeg vist at Du fred ˹løs˺ lyst foer
Alt over Strande saa vide, –
Tro mig, da var det min kjæreste Dag
Da Du trined’ ind under Solhaugs Tag,
Da var det forvist min gladeste Fest
Naar den Fred ˹løse˺ lyste meldte sig her som Gjæst.
Gudmund
.
Du siger –! Hvad skal jeg tænke og tro?
Margit

(rækker ham Haanden.)
At Frænder og Venner paa Solhaug bo!
​
Faksimile
side: 57
57.
Gudmund
.
Men det som Du nys –?
Margit
Agt ikke derpaa.
Hør mig, saa vil Du det Alt forstaa. –
For mig er Livet en Nat saa sort,
Der er ei Sol eller Stjerne, –
Og Intet mægter min Kvide at fjerne;
Thi ak! jeg har byttet min Ungdom bort.
Mit freidige Sind jeg solgte for Guld,
Jeg hilded’ mig selv i brogede Lænker;
Tro mig, saa klageligt Vederlag skjænker
Rigdom, naar Barmen er sorrigfuld!
Dengang vi var Børn, hvor var jeg da fro!
Vore Kaar var ringe, fattigt vort Bo;
Men rigt var Haabet i mit Bryst herinde!
​
Faksimile
side: 58
58.
Gudmund

(der ufravendt har betragtet hende)
Og Du selv var alt dengang den deiligste Kvinde.
Margit
Kan være; men al den Lov og Priis
Jeg hørte, det blev til mit Livs Forliis.
Du maatte bort til de fremmede Lande,
Men alle dine Kvæder graved’ sig ind
Dybt i mit Hjerte, dybt i mit Sind,
Og sløred’ med Tanker min Pande.
Du havde sjunget om al den Lyst,
Der mægter at rummes i et Menneskes Bryst.
Du havde sjunget om det freidige Liv
Blandt Herrer og Fruer. Alt som bedst
Kom Beilere fra Øst og Beilere fra Vest,
Og saa – saa blev jeg min Huusbonds Viv! ˹–˺
​
Faksimile
side: 59
59.
˹–˺ Tro mig, der gik ikke lang Tid hen
Før jeg maatte saa bitterlig græde; –
At tænke paa Dig, min Frænde, min Ven,
Det blev min eneste Glæde.
Hvor det tyktes mig tomt i Solhaugs Hal
Og i alle de store Stuer!
Her gjæsted’ os Riddere, Herser og Fruer,
Her sang mig til Ære saamangen Skjald;
Men der var ikke Een, som ret mig forstod,
Ikke Een, som fatted’ min Jammer!
Jeg frøs, som sad jeg i Bjergets Kammer;
Dog værked’ mit Hoved, dog brændte mit Blod!
Min Huusbond selv var mig aldrig kjær,
Hans Guld var Alt hvad mig hilded’; m
Men talte han til mig, sad han mig nær,
Blev mit Sind af Kvide forvildet!
​
Faksimile
side: 60
60.
Og saadan har jeg levet i Aarene tre;
Mit Liv var en evig, en endeløs Vee.
Dit Komme rygtedes; Vist Du kjender
Den Stolthed, som dybt i mit Hjerte brænder;
Jeg dulgte min Nød, jeg gjemte min
Kvide;
Thi Du maatte mindst af Alle den vide!
Gudmund
.
Og derfor var det Du vendte Dig bort?
Margit

(uden at see paa ham)
Jeg tænkte Du kom for at spotte min Vaande.
Gudmund
.
Margit! kunde Du tro –?
Margit
Nu kort
​
Faksimile
side: 61
61.
Og godt, der var Grund nok for Haande.
Dog Himlen være takket, nu er det forbi;
Jeg staaer ikke længer alene,
Om Barmen er jeg saa let og fri,
Som et Barn under Abildgrene.
( pludselig forskrækket)
Dog, hvad falder mig ind! Hvor kunde jeg glemme;
Alle Helgene see til mig naadigt ned!
Fredl{y} ˹ø˺st! sagde Du –
Gudmund
.
Nu er jeg hjemme;
Nu lade mig Kongens Mænd med Fred.
Margit
Men Du, som nylig stod høit i Agt,
Sig mig hvorlunde –?
​
Faksimile
side: 62
62.
Gudmund
.
Snart er det sagt.
Du veed jeg var i de franske Riger
Da Kantsleren, Audun fra Hægrenæs, drog
Did fra Bergen med et fyrsteligt Tog,
At føre Prindsessen med Svende og Piger
Og Skatte til Norge som Kongens Brud.
Herr Audun var saa fager og prud,
Prindsessen var den livsaligste Kvinde.
Hendes Øie kunde bede den varmeste Bøn, –
De talte tilhobe, de hvisked i Løn;
Hvorom? Det var svært at finde. –
Det var sig en Nat, jeg læned’ mig tyst
Op imod Snekkens Side,
Mine Tanker stævned’ mod Norges Kyst,
Alt med de Maager hvide.
​
Faksimile
side: 63
63.
Da hvisked’ en Stemme bag ved min Ryg;
Jeg vendte mig om, – det var ham og hende.
De saae mig ikke, jeg sad saa tryg,
Dog kunde jeg Begge kjende.
Hun saae paa ham med et klageligt Blik,
Og hviskede: «Ak, dersom Farten gik
Mod Syd til de deilige Lande,
Og var vi alene paa Snekken, vi To, –
Da troer jeg forvist mit Hjerte fandt Ro,
Da brændte vist ikke min Pande!» –
Han hviskede sagte, hun svared’ ham kjæk,
Svared’ med Ord, saa hede, saa vilde,
Jeg saae hendes Øine som Stjerner spille,
Hun sagde – (afbrydende) Det greb mig med
Rædsel og Skræk!
​
Faksimile
side: 64
64.
Margit
Bliv ved!
Gudmund
.
Jeg foer op; de Begge forsvandt;
Alene stod jeg paa Skibets Dæk, –
(tager en liden Flaske frem.)
Men hvor de havde siddet, denne jeg fandt.
Margit
Og den?
Gudmund
.
(med dæmpet Stemme)
Den rummer en gaadefuld Saft;
En Draabe deraf i {e}din Uvens Bæger, –
Saa sagtelig sygner hans Livsenskraft,
Og Intet i Verden ham hjælper og læger!
​
Faksimile
side: 65
65.
Margit
Men sig mig –?
Gudmund

(hviskende)
Den var for Kongen bestemt.
Margit
Alle Helgene!
Gudmund
.
(idet han atter forvarer Flasken.)
Troligen har jeg den gjemt. –
Tre Dage efter var Farten tilende.
Saa lønligt flygted’ jeg med mine Svende;
Jeg vidste jo nok i Kongens Hal
Vilde Audun listelig volde mit Fald,
Og saadan gik det.
​
Faksimile
side: 66
66.
Margit
Nu er det forbi
Med al din Nød, nu er Alt ved det Gamle.
Gudmund
.
Alt? Nei, Margit, dengang var Du fri.
Margit
Du mener –?
Gudmund
.
Jeg? Intet! Ak, lad mig samle
Mine Tanker, jeg er saa freidig og fro
Fordi jeg, som fordum, er hos Eder To.
Men sig mig – Signe –?
Margit

(peger smilende paa Døren tilvenstre )
Hun kommer snart;
Hun maa jo pynte sig lidt for sin Frænde,
​
Faksimile
side: 67
67.
Og det er vel ikke gjort i en Fart.
Gudmund
.
Jeg maa see om hun endnu kan mig kjende.
( gaaer ind til Venstre)
10de Scene.
Margit (alene)
Margit
.
Hvor han er fager og mandig! ( med et Suk.)
Der er ikke megen Lighed mellem ham og
– – (Hun rydder op ved Bordene o. s. v.)
Dengang var Du fri, sagde han; ja, den-
gang! (Pause.) Det var en sælsom For-
tælling, den om Prindsessen som – hun
havde en Anden kjær, og saa; – ja, disse
Kvinder i de fremmede Lande, jeg har
hørt det før, de ere ikke tamme som vi, ​
Faksimile
side: 68

{7}68.

De ræddes ikke for at gjøre en Tanke til
Bedrift. ( tager et Bæger som staaer paa
Bordet.) Af dette Bæger drak Gudmund
og jeg paa et frydeligt Gjensyn da han
reiste. – Det er fast det eneste Arvestykke
jeg bragte med til Solhaug. ( sætter det
ind i Skabet.) Hvor blid denne Sommer-
dag er, her ˹er˺ saa lyst herinde, saa lifligt
har ikke Solen skinnet i tre Aar.
11te Scene.
Margit. – Signe og Gudmund (fra Venstre)
Signe

(kommer leende ud af Døren og løber hen
til Margit.)
Ha, ha, ha{,}! han vil ikke tro det er mig!
​
Faksimile
side: 69
69.
Margit

(smilende til Gudmund)
Seer Du, mens fjernt fra Bygden Du vandred’,
Har ogsaa hun sig saa stærkt forandret.
Gudmund
.
Tilvisse! Men at hun skulde – Nei, nei!
Det var dog aldrig faldet mig ind.
( griber Signes Hænder og seer hende ind i Øinene)
Og dog, dit uskyldige Barnesind
Læser jeg endnu i Øinene blaa;
Hvor kan jeg da længere tvivle derpaa!
Jeg maa lee, naar jeg mindes hvor tidt jeg har
Tænkt Dig saalunde, som dengang jeg bar
Dig paa mine Arme; da var Du et Barn, –
Nu er Du en Huldre som kogler og gjækker.
​
Faksimile
side: 70
70.
Signe

(skjælmsk, idet hun træder tilbage og truer ham
med Fingeren..)
Ja, vogt Dig! Hvis Huldrens Harme Du
vækker, –
Pas paa – hun hilder Dig i sit Garn!
Gudmund

(afsides)
Næsten bæres mig for som det alt var skeet.
Signe
.
Men vent, Du har jo end ikke seet
Hvorlunde jeg holdt din Harpe i Ære.
( idet hun gaaer ud til Venstre)
Nu maa Du mig alle dine Kvæder lære!
Gudmund

( afsides; idet han seer efter hende )
​
Faksimile
side: 71
71.
Sprungen ud, som den fagreste Rosenblomme,
Der endnu var Knop ved Dagens Komme!
Signe

(kommer med Harpen)
See her!
Gudmund
.
Min Harpe! saa blank som før!
( slaaer nogle Accorder )
Der er endnu Klang i de gamle Strenge;
Nu skal Du ikke længer paa Væggen hænge.
Margit

(seer ud i Baggrunden.)
Der kommer vore Gjæster.
Signe
.
(idet Gudmund indleder den følgende Sang.)
Tys, stille! O, hør!
​
Faksimile
side: 72
72
Gudmund

(synger)
1.
Jeg vandred’ i Lien saa tung og saa ene,
De Smaafugle kviddred’ fra Busker og Grene;
Saa listeligt kviddred’ de Sangere smaa:
Hør til, hvordan Kjærlighed monne opstaa!
2.
Den voxer som Egen i Aarene lange,
Den næres ved Tanker og Sorger og Sange.
Den spirer saa let{,}; i den flygtigste Stund
Fæster den Rødder i Hjertets Grund!
( gaaer, under Efterspillet op mod Baggrunden.)
Signe

(betragter ham drøm{ne}mende og gjentager for
sig selv, idet hun lægger Haanden paa Hjertet.)
​
Faksimile
side: 73
73
Den spirer saa let; i den flygtigste Stund
Fæster den Rødder i Hjertets Grund!
Margit

(adspredt.)
Talte Du til mig? Jeg hørte ikke
ret –?
Signe
Jeg? Nei, vist ikke, jeg meente kun –
( hensynker atter i Drømme)
Margit

(halvt for sig selv.)
Den voxer som Egen i Aarene lange,
Den næres ved Tanker og Sorger og Sange.
Signe
(opvaagnende)
Du siger at –?
​
Faksimile
side: 74
74.
Margit

(farer med Haanden over Panden)
O, det var Intet! Kom, vi maa gaa vore
Gjæster imøde.
12te Scene.
De Forrige. Bengt kommer med Gjæster-
ne fra Baggrunden.
Chor af Gjæster
.
Over Tillie med Sang og med Strengespil
I Gildestuen vi træde.
Guds Fred vi ønske den Frue mild,
Vi ønske baade Gammen og Glæde;
Gid altid en Himmel, saa lys som idag,
Over Solhaugs Tag
Maa sig brede!
​
Faksimile
side: 75
75.
​
Anden Akt.
(En Birkelund, der støder op til Huset, hvoraf en-
Deel sees tilvenstre . Fodstier føre op i Lien i Bag-
grunden; Til Høire i Baggrunden falder en Fos,
hvis nederste Deel skjules af Fjeldstykker. Det er
lys Sommernat; Vinduerne i Huset ere oplyste.)
1ste Scene.
Chor af Gjæster, (inde i Huset.) Derefter Knut
og Erik.
Chor
(udenfor˹.˺)
Lad Fedlen klinge; ved Strengeklang
Træde vi Dandsen den Nat saa lang,
Hvor lystigt at trine paa Tilje!
Den Jomfru brænder saa skjær som et Blod,
Det er sig den Smaadreng, bold og god,
Han favner den væne Lilje!
​
Faksimile
side: 76
76.
(Knut og Erik komme ud fra Huset; Musik
og Lystighed vedbliver under det Følgende at lyde
dæmpet derinde.)
Erik
Bare det ikke kommer til at angre Dig, Knut!
Knut
Lad Du mig om det.
Erik
Ja, ja, voveligt er det dog. Du er Kongens
Foged, der udgaaer Herrebud til Dig at fange
Gudmund Alfsøn hvor Du kan komme over
ham, og nu, da Du har ham lige i Næven, saa
tilsiger Du ham dit Venskab og lader ham fær-
des frit hvor det lyster ham.
Knut
.
Jeg veed hvad jeg gjør. I hans egen Stue har ​
Faksimile
side: 77

77.

jeg søgt ham og der var han ikke at finde.
Og dersom jeg nu forsøgte paa at gribe ham her,
mener Du da at Fru Margit var tilsinds at
give mig Signe til Hustru?
Erik

(langtrukket.)
Nei, med det Gode blev det vel ikke, men –
Knut
.
Og med det Onde gad jeg nødig gaa frem;
Gudmund er jo ogsaa min Ven fra gamle Tider,
og han kan gjøre mig Nytte. ( bestemt .)
Derfor bliver det som jeg har sagt; ikvæld
skal Ingen her paa Gaarden vide at Gudmund
Alfsøn er fredløs, imorgen faaer han see
at hjælpe sig selv.
​
Faksimile
side: 78
78.
Erik
Ja, men Kongens Lov!
Knut
.
Aa, Kongens Lov! Du veed ligesaa godt
som jeg, Kongens Lov agtes ikke stort her-
inde i Bygderne; skulde Kongens Lov gjælde,
saa maatte mangen stout Karl iblandt os
bøde baade for Bruderov og Manddrab. –
Kom nu!
(De gaa ud til Høire.)
2den Scene.
Gudmund og Signe (komme ned ad en
Fodsti mellem Træerne i Baggrunden.)
Signe
.
O, tal, bliv ved, lad mig lytte dertil;
Det lyder som det væneste Strengespil!
​
Faksimile
side: 79
79.
Gudmund
.
Signe, min fagre, min yndelige Lilje!
Signe
.
(med glad og stille Forbauselse.)
Jeg, jeg er ham kjær!
Gudmund
.
Det er Ingen som Du!
Signe
.
Jeg skulde mægte at binde din Vilje,
Jeg skulde mægte at fylde din Hu!
Ak, tør jeg tro Dig?
Gudmund
.
Det tør Du forsandt!
Hør mig Signe. Medens Aarene randt
Tænkte jeg trolig, baade Vinter og Sommer
Paa Eder To, mine fagreste Blommer.
​
Faksimile
side: 80
80.
Men jeg kunde ikke ret mine Tanker forstaa;
Da jeg rejste var Du som Alferne smaa,
Som Alferne smaa, der færdes i Skove,
Og lege som bedst naar vi drømme og sove.
Dog, da jeg trined’ i Solhaugs Stue,
Da forstod jeg mig selv tilfulde,
Forstod at Margit var saa stolt en Frue,
Men Du, den Allerdeiligste blandt Ungmøer hulde.
Signe
.
(der kun halvt har lyttet til hans Ord.)
Jeg mindes vi sad ved Arnens Glød
En Vinterkvæld, – nu er det længe siden –
Du sang for mig om den Jomfru liden,
Som Nøkken havde lokket ned i sit Skjød.
Der glemte hun bort baade Fader og Moder,
Der glemte hun bort baade Søster og Broder,
​
Faksimile
side: 81
81.
Hun glemte bort baade Himmel og Jord,
Hun glemte sin Gud og hvert christent Ord.
Men tæt under Strande den Smaadreng stod,
Han var tilsinde saa mødig og mod;
Med Kvide han slog sin Harpes Strenge, –
Saa vide det klang baade ˹lydt˺ stærkt og længe.
Den Jomfru liden paa Kjærnets Bund
Vaagned’ derved af sin tunge Blund,
Nøkken maatte slippe hende ud af sit Skjød,
Mellem Liljerne hen over Vandet hun flød;
Da kjendte hun igjen baade Himmel og Jord,
Da fatted’ hun tilfulde baade Gud og hans Ord.
Gudmund
.
Signe, min deiligste Blomme!
Signe
.
Som hun
​
Faksimile
side: 82
82.
Gik ogsaa jeg i en drømmende Blund;
De gaadefulde Ord Du ikvæld har mig sagt
Om Kjærligheds Magt, har mig frydeligt vakt.
Aldrig tyktes Himlen mig før saa blaa,
Aldrig saa fager den Verden vide,
Mig tykkes jeg kan Fuglenes Røst forstaa,
Naar jeg vandrer med Dig under Lide.
Gudmund
.
Saa mægtig er Elskov; – i Menneskets Bryst
Vækker den Tanker og Længsel og Lyst!
Men kom, lad os Begge til din Søster gaa ind.
Signe

(undselig.)
Du vil sige hende –?
Gudmund
.
Alt bør hun kjende.
​
Faksimile
side: 83
83.
Signe

(som før)
Ak, gaa da alene, – jeg veed det, min Kind
Vil derinde af Blussel brænde.
Gudmund
.
Nu godt, jeg gaaer.
Signe
.
Og jeg venter Dig her;
( seer ud til Høire.)
Eller bedre – nede ved Elven, der
Hører jeg Knut Gjæsling, der er Piger og
Svende.
Gudmund
.
Der bier Du?
Signe
Til Du har talt med hende.
​
Faksimile
side: 84
84.
( Signe gaaer ud til Høire. Gudmund ind i
Huset.)
3die Scene
Margit (kommer frem bag ved Huset.)
Margit
I Stuen er baade Gammen og Glæde,
Fruer og Svende monne Dandsen træde.
Det blev mig saa lummert om Pande og Bryst,
Gudmund var ikke derinde.
(Hun aander dybt.)
Herude er det godt, her er det tyst,
Her svaler mig Nattens Vinde.
(Pause.)
Denne hæslige Tanke, – jeg kan ei forstaa –
Men den følger mig hvor jeg end monne gaa.
Flasken – der rummer en gaadefuld Saft –
​
Faksimile
side: 85
85.
En Draabe deraf i min – Uvens Bæger,
Saa sagtelig sygner hans Livsenskraft,
Og Intet i Verden ham hjælper og læger!
(Pause.)
Vidste jeg at Gudmund, – havde han mig kjær –
Da agted’ jeg lidet –
4de Scene.
Margit. Gudmund (kommer ud fra Huset.)
Gudmund
.
Margit, er Du der?
Hvi gaaer Du saa alene? {j}Jeg har søgt Dig
overalt.
Margit
Derinde er lummert, herude saa svalt.
Seer Du, hvorlunde de Taager hvide
Sagtelig hen over Myren glide!
​
Faksimile
side: 86
86
Her er ikke hverken mørkt eller lyst,
Det er midt imellem Begge.
( afsides )
Ret som i mit Bryst.
( høit .)
Ei sandt, naar Du færdes i slig en Nat,
Du veed ikke selv hvordan det er fat;
Men Du føler der rører sig et gaadefuldt Liv
I Busk og i Blad, i Blomster og Siv!
( med pludselig Overgang i Tanken.)
Veed Du hvad jeg ønsker?
Gudmund
.
Nu?
Margit
.
At jeg var
Huldren, som sidder i Lien derinde;
Hvor skulde jeg listigt min Trolddom spinde,!
​
Faksimile
side: 87
87.
Tro mig –!
Gudmund
.
Hvad fattes Dig, Margit, svar!
Margit

(vedblivende)
Hvor skulde jeg kvæde, hvor skulde jeg klage!
Klage og kvæde baade Nætter og Dage!
( med stigende Heftighed)
Hvor skulde jeg lokke den freidige Svend
Gjennem Lierne grønne, til Bjergets Kammer;
Der kunde jeg glemme al Verdens Jammer,
Der kunde jeg brænde og leve med min Ven!
Gudmund
.
Margit, Margit!
Margit
.
(uden at høre paa ham)
​
Faksimile
side: 88
88.
Ved Midnatsstund
Sov vi i Lien den sødeste Blund;
Og rammed’ mig Døden, naar Solen randt,
Hvor lystigt at dø paa slig Viis, ei sandt?
Gudmund
.
Du er syg.
Margit

(med voldsom Latter.)
Ha, ha, ha! Ak, lad mig lee!
Lad mig lee! det gjør mig saa godt!
Gudmund
.
Jeg kan see
Du har endnu det samme ustyrlige Sind,
Som fordum –
Margit

(pludselig alvorlig.)
​
Faksimile
side: 89
89.
Du maa ikke undres derover,
Det er kun ved Midnat naar Menneskene sover;
Om Dagen er jeg saa ræd som en Hind.
Og hvad er det vel Mere? Mindes Dig kun
Hine Kvinder i fremmede Lande, – hun,
Den fagre Prindsesse, – see hun var vild;
Mod hende er jeg som Lammet mild.
At længes og hige hun voved’ ei blot,
Hun pønsed paa Daad, og see det –
Gudmund
Det er godt
Du minder mig derom; jeg vil ikke længer
Gjemme paa det, jeg saa lidet trænger.
( tager Flasken frem.)
Margit
Flasken! Du mener?
​
Faksimile
side: 90
90.
Gudmund
.
Jeg gjemte den, fordi
Jeg tænkte med den at løse mig fri,
Hvis Kongens Mænd skulde komme mig nær.
Men alt fra ikvæld har den mistet sit Værd;
Nu vil jeg stride med Arm og med Sværd,
Byde Frænder og Venner op til det Sidste,
For min Frihed og Livet at friste.
See der! ( vil kaste den bort.)
Margit

(holder ham tilbage)
Nei, vent, lad mig faa den!
Gudmund
.
Du vil?
Margit
Sende den til Nøkken dernede.
​
Faksimile
side: 91
91.
Han har mig saa tidt forlystet med sit Spil,
Og sjunget mig mangt underligt Kvæde!
Giv hid! ( tager Flasken ud af hans Haand.)
Der er den!
( lader som om hun kaster den ud i Fossen.)
Gudmund
.
(gaaer mod Baggrunden og seer ned i Dybet.)
Du kasted’ den ud?
Margit
.
(idet hun skjuler Flasken og gaaer ned i Forgrunden)
Javist, Du saae jo –!
(afsides)
Nu hjælpe mig Gud!
Nu maa det briste eller bære!
( høit )
Hør, Gudmund!
​
Faksimile
side: 92
92.
Gudmund

(nærmer sig)
Hvad vil Du?
Margit
.
Eet maa Du mig lære.
Du maa tyde mig grant det gamle Kvæde,
Som er gjort om Kirken dernede.
Det var sig en Frue og dertil en Svend,
Alt saa havde de hinanden kjær;
Den Dag de bar hende til Jorden hen,
Han blødede ved sit Sværd.
Hun jordedes syd under Kirkevæg,
Han stedtes til Mulde i Nord, –
Der trivedes fordum hverken Siljer eller Hæg
Alt i den viede Jord.
Men næste Vaar paa de Grave to
​
Faksimile
side: 93
93.
Der voxte de fagreste Liljeblommer;
Over Kirketaget saa monne de gro
Og grønnes tilhobe baade Vinter og Sommer.
Kan Du tyde mig det Kvæde?
Gudmund
.
(seer forskende paa hende.)
Jeg veed ikke ret – ?
Margit
Vel sandt, det kan tydes paa mange Sæt;
Men jeg troer nu den retteste Mening er:
Kirken kan ei skille dem, som har hinanden
kjær!
Gudmund
.
(afsides)
Alle Helgene! dersom – da er det paa Tide
At hun faaer det Hele at vide!
​
Faksimile
side: 94
94.
( høit .)
Margit! Svar mig! Vil Du mit Held?
Margit

(i heftig Bevægelse.)
Om jeg vil?
Gudmund
.
Ja, jeg mener –
Margit
.
Sig frem!
Gudmund
.
Nu vel.
Du kunde gjøre mig saa rig og saa fro –
Margit
Gudmund!
Gudmund
.
Hør kun, jeg vil Dig betro –
​
Faksimile
side: 95
95.
(Stemmer høres udenfor til Høire; han af-
bryder pludseligt.)
5te Scene
De Forrige. Signe, Knut, Erik og
flere Gjæster ( fra Høire)
Knut

(endnu i Baggrunden).
Gudmund Alfsøn! vent , jeg maa tale et
Ord med Dig . ( bliver staaende i Samtale med
Erik, som under det {f}Følgende gaaer ud til
Venstre sammen med de øvrige Gjæster.)
Margit

(afsides)
Gjøre ham saa rig og fro, – hvad kan han
andet mene end – ( høit ) Signe, kjære,
kjære Søster! (De gaa samtalende op i ​
Faksimile
side: 96

96.

Baggrunden.)
Gudmund

(afsides med et Blik til Margit.)
Ja, saadan er det raadeligst; Signe og jeg
maa herfra. Knut Gjæsling har jo viist sig
som min Ven, han maa hjælpe mig dermed.
Knut
.
(sagte til Erik, idet denne gaaer bag ved Huset.)
Gudmund er hendes Frænde, han maa tale
min Sag. ( høit , idet han nærmer sig ) Hør,
Gudmund!
Gudmund
.
(smilende.)
Nu, kommer Du for at sige mig at Du ikke
længer tør lade mig gaa fri?
​
Faksimile
side: 97
97.
Knut
.
Tør? Vær kun rolig for det; Knut Gjæs-
ling tør Alt hvad han vil. Nei, det er
noget Andet; – Du veed jo, jeg gjælder her
i Bygden for en vild, ustyrlig Karl.
Gudmund
.
Ja, og hvis ikke Rygtet lyver, saa –
Knut
.
Aa nei, Mangt og Meget kan jo være sandt
nok; men nu skal Du høre – (De gaae i
Samtale op mod Baggrunden.)
Signe

(til Margit, idet de nærme sig Forgrunden)
Jeg forstaaer Dig ikke; Du taler som om
en uventet Lykke var bleven Dig til Deel;
hvad er det vel Du mener?
​
Faksimile
side: 98
98.
Margit
.
Signe! Du er et Barn endnu, Du veed ikke
hvad det vil sige at færdes i en evig Rædsel
for at – ( pludselig afbrydende) Tænk Dig, Signe,
at maatte visne og dø uden at have levet!
Signe

(seer forundret og hovedrystende paa hende)
Margit
.
Ja, ja, Du fatter det ikke; ligegodt.
(De gaa samtalende op i Baggrunden; Gudmund
og Knut komme atter frem.)
Gudmund
.
Nu, hvis det er saadan fat, dersom dette vil-
de Liv ikke huer Dig længer, saa vil jeg skjæn-
ke Dig det bedste Raad, som nogen Ven har
i Eie: fæst Dig en fager Ungmø til Viv!
​
Faksimile
side: 99
99.
Knut
.
See, see, og dersom jeg nu sagde Dig, at det
er lige det Samme jeg selv har tænkt paa idag.
Gudmund
.
Held og Lykke da, Knut Gjæsling! Og nu
maa Du vide at ogsaa jeg –
Knut
.
Du? Gaaer Du ogsaa med slige Tanker?
Gudmund
.
Javel gjør jeg, – men Kongens Vrede – jeg
er jo fredløs –
Knut
.
Ei, det skal Du lidet agte. Der er jo In-
gen her paa Gaarden uden Fru Margit som
veed Besked derom; og saalænge jeg er din
Ven, saa har Du En Du kan lide paa. – ​
Faksimile
side: 100

100.

Hør kun –! ( fortsætter hviskende, idet
de gaa op mod Baggrunden.)
Signe

(til Margit, idet Begge komme ned i Forgrunden)
Men saa sig mig da –!
Margit
.
Mere kan jeg ikke sige Dig.
Signe
.
Da vil jeg være ærligere mod Dig. Men svar
mig først paa Et; er der Ingen, som har sagt
Dig Noget om mig?
Margit
.
Om Dig? Nei, hvad skulde det være?
Signe

( undseelig )
Du spurgte mig imorges, hvis en Beiler ​
Faksimile
side: 101

101.

red sig hid ikvæld –
Margit

(afsides)
Det er sandt; Knut Gjæsling – skulde han al-
lerede – ( høit .) Nu,?
Signe
.
Han er kommen! Dengang vidste jeg ikke
hvem Du meente ; men nu, –
Margit
Og hvad har Du svaret ham?
Signe
O, det veed jeg ikke. ( kaster sig om hendes Hals.)
Men Verden tykkes mig saa fager og rig fra
den Stund han sagde mig at jeg var ham kjær.
Margit
Men jeg fatter ikke at Du saa snart – Signe! ​
Faksimile
side: 102

102.

Du har jo neppe kjendt ham før idag.
Signe
.
Ak, jeg forstaaer mig endnu saa lidet paa
Kjærlighed; men det veed jeg, sandt er det,
hvad der staaer i den gamle Vise:
«Den spirer saa let; i den flygtigste Stund
Fæster den Rødder i Hjertets Grund!»
Margit
Lad saa være; nu har jeg ikke længer nø-
dig at dølge Noget for Dig.
Knut

(til Gudmund, idet Begge komme ned i Forgrunden)
Det maa jeg lide; der er min Haand!
Margit

(afsides)
Tys, hvad er det?
​
Faksimile
side: 103
103.
Gudmund
.
Og der er min! ( rækker ham Haanden)
Knut
.
Men nu maa vi da ogsaa nævne hinanden
hvem det er –
Gudmund
.
Godt! Her paa Solhaug , mellem alle de
fagre Kvinder har jeg fundet den, som –
Knut
.
Jeg ligesaa. Jeg fører min herfra endnu
inat, hvis det gjøres Behov.
Margit

(der ubemærket har nærmet sig.)
Alle Helgene!
Gudmund
(til Knut.)
Det Samme er ogsaa min Agt.
​
Faksimile
side: 104
104.
Signe

(der ligeledes har lyttet.)
Gudmund!
Gudmund
og
Knut

(paa engang hviskende til hinanden, idet de
Begge pege paa Signe.)
Der er hun!
Gudmund

(studsende)
Ja, min!
Knut

(ligesaa)
Nei, min!
Margit

( afsides, halvt forvildet.)
Signe!
​
Faksimile
side: 105
105.
Gudmund

(som før)
Hvad mener Du?
Knut
Det er jo hende som jeg vil –
Gudmund
.
Hende?! Signe er min Fæstemø for Gud!
Margit

(med et Skrig)
Hende var det! Nei, nei{,}!
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Gudmund

( afs. , idet han bliver hende vaer)
Margit! hun har hørt Alt!
˺
Knut
.
Ei, er det saadan fat! Hør, Fru Margit,
da har I ikke nødig at lade saa forundret;
jeg skjønner det Hele.
Margit
(til Signe)
Men Du sagde jo nys – ( fatter pludselig ​
Faksimile
side: 106

106.

Sammenhængen.) Gudmund var det Du men-
te !
Signe

(forundret)
Ja, vidste Du ikke det! – Men hvad fattes
Dig?
Margit

(med næsten tonløs Stemme)
O, Intet, Intet!
Knut
. (til Margit)
Og imorges da I fik mit Ord paa at ˹jeg skulde˺ holde
mig rolig her paa Gaarden ikvæld, – I har
da vidst at Gudmund skulde komme! Ha,
ha! bild Jer aldrig ind at I kan drive Gjæk
med Knud Gjæsling! Signe er bleven mig
kjær; endnu før Middag var det mit ubesin- ​
Faksimile
side: 107

107.

dige Løfte, som drev mig til at beile
efter hende, – men nu –!
Signe

(til Margit)
Han˹?˺ ! Det var Beileren Du tænkte paa!
Margit
Stille, stille!
Knut

(til Margit.)
Fru Margit! I er hendes ældre Søster;
et Svar skal I give mig.
Margit

(kjæmpende med sig selv)
Signe har alt kaaret sin Brudgom; jeg
kan Intet svare.
​
Faksimile
side: 108
108
Knut
.
Det er godt, saa har jeg ikke mere at gjøre paa
Solhaug ! Men efter Midnat – mærk Jer det, da
er Dagen tilende, da tør I nok see mig igjen,
og saa faaer Lykken raade for hvem der skal fø-
re Signe fra Gaarden, han eller jeg.
Gudmund
.
Ja, prøv Du kun, det skal koste Dig saa blodig
en Pande.
Signe

(ængstelig)
Gudmund! for alle Helgene!
Knut
.
Vær spag, vær bare spag, Gudmund Alfsøn!
Før Solen rinder skal Du være i min Magt –
og hun, din Fæstemø, – ( raaber ud til Venstre.) ​
Faksimile
side: 109

109.

Kom, Erik, afsted til vore Frænder! ( truende ,
idet han gaaer.) Ja, vee Jer Alle naar jeg kom-
mer igjen! ( han og Erik gaa ud til Høire i
Baggrunden)
6te Scene.
Margit. Signe. Gudmund.
Signe

(til Gudmund)
O, men saa sig mig, hvad skal alt dette be-
tyde?
Gudmund

(hviskende)
Vi maa Begge reise fra Solhaug endnu inat.
Signe
Gud staa mig bi! Du vil –!
​
Faksimile
side: 110
1{0}10.
Gudmund
.
Stille! Ikke et Ord til noget Menneske,
ikke engang til din Søster.
Margit

(afsides)
Hende, hende er det! Hende som han knapt
har tænkt paa før ikvæld! – Havde jeg været
fri, saa veed jeg nok hvem han havde kaaret.
Ja, fri!
7de Scene.
De Forrige. Bengt og Gjæster (fra Huset.)
Chor af Gjæster
.
1.
Herude, herude skal Gildet staa,
Alt mens de Fugle blunde.
Hvor lystigt at lege mellem Blomster smaa
I Birkelunde.
​
Faksimile
side: 111
111.
2.
Herude, herude skal Lyst og Skjemt
Lyde fra alle Munde;
Al Kvide maa ende naar Fedlen er stemt
I Birkelunde!
Bengt
See, saadan skal det være! Det maa jeg
lide. Jeg er lystig, min Hustru ligesaa;
og derfor skal I være lystige Allesammen!
En af Gjæsterne
.
Og nu en Stevkamp!
Flere
.
Ja, ja!
En Anden
.
Nei, lad være med det, det vækker kun U- ​
Faksimile
side: 112

112.

fred i Laget. ( med dæmpet Stemme) I drages
vel til Minde, at Knut Gjæsling er paa Gaarden
ikvæld.
Flere

(hviskende imellem hinanden )
Ja, ja, det er sandt – I mindes sidst da –
Det er bedst at vogte sig.
En gammel Mand
.
Men I, Fru Margit! Jeg veed Eders Slægt
var altid sagakyndig, og I selv kunde mange
vakkre Eventyr, alt imens I var Barn.
Margit
Ak, jeg har glemt dem Alle tilhobe; men
spørg Gudmund Alfsøn, min Frænde, han
kjender et Eventyr som er lystigt nok.
​
Faksimile
side: 113
113.
Gudmund

(dæmpet)
Margit!
Margit
Ei, hvilket klageligt Ansigt Du sætter op!
Vær lystig, Gudmund! vær lystig! Ja, ja,
det falder Dig ikke saa let kan jeg tro.
( leende til Gjæsterne) Han har seet Huldren
ikvæld, hun vilde forlokke ham; men Gud-
mund er en trofast Svend. ( vender sig atter
til Gudmund) Nu ja, Eventyret er ikke endt;
naar Du fører din Hjertenskjær over Hei og
gjennem Skove, saa vend Dig aldrig om, see
Dig aldrig tilbage, – Huldren sidder bag
hver en Busk og leer, og tilslut – ( med dæm-
pet Stemme, idet hun træder tæt hen til ham) ​
Faksimile
side: 114

114.

kommer Du dog ikke længer end hun vil.
( gaaer over mod Høire)
Signe

(afsides)
O, Gud! o, Gud!
Bengt

(gaaer fornøiet om mellem Gjæsterne)
Ha, ha, ha! Ja, Fru Margit veed at sætte
det sammen; naar hun først vil, saa gjør
hun det meget bedre end jeg.
Gudmund

(afsides)
Hun truer; jeg maa rive det sidste Haab
fra hende, før bliver hun ikke rolig til-
sinds. ( høit til Gjæsterne) Jeg kjender et Kvæ-
de; hvis det lyster Eder, saa –
​
Faksimile
side: 115
115
Flere Gjæster
.
Tak, Tak, Gudmund!
(Man leirer sig, dels siddende paa Stene,
dels liggende i Græsset eller lænet op til Træ-
erne. Gudmund staaer i Midten. Margit
til Høire, Signe til Venstre.)
Gudmund

(synger)
1.
Jeg red mig udi Lunde,
Jeg seiled’ over Sø;
Det var sig i mit væne Hjem,
Der fæsted’ jeg min Mø.
2.
Det var den Alfekvinde,
Hun er saa led og gram:
​
Faksimile
side: 116
116.
Ret aldrig skal den Jomfru skjær
Til Kirken følge ham.
3.
Hør mig, Du Alfekvinde,
Lad fare den Besvær;
To Hjerter kan ei skilles ad,
Der har hinanden kjær.
En gammel Mand
.
Det er et vakkert Kvæde. See, hvor de
unge Karle skotte derhen. (peger hen paa
Pigerne) Ja, ja, hver har vel sin, kan jeg
tro.
Bengt
.
(gjør Miner til Margit)
Ja, jeg har min, det veed jeg vist, ha, ha, ha!
​
Faksimile
side: 117
117.
Margit

(afsides)
Og at maatte lide al denne Spot og Spe!
Nei, nei, nu maa den sidste Redning fri-
stes.
Bengt
Hvad fattes Dig? Mig tykkes Du er saa
bleg.
Margit
Det gaaer snart over. ( til Gjæsterne, idet
hun træder frem) Det bæres mig for, som
jeg nys sagde jeg havde glemt alle mine E-
ventyr. Men jeg troer dog jeg mindes Et .
Bengt
.
Retsaa, min Hustru! kom med det!
​
Faksimile
side: 118
118.
Margit
Næsten er jeg bange for, det vil lidet hue
Jer; men det faaer nu være.
Gudmund

(afsides)
Alle Helgene, hun vil da vel ikke –!
Margit
Det var sig en Ungmø fager og fin ,
Hun sad i sin Faders Gaard,
Hun sømmed’ i Silke, hun sømmed’ i Lin ;
Saa lidet den Gammen forslaaer.
Hun sad saa ene med Sorrig og Gru,
Der var tomt i Hal og i Stue;
Den Jomfru liden var stolt i Hu,
Hende lysted’ at vorde en ædelig Frue. –
Det var sig Bjergkongen, red han fra Nord,
​
Faksimile
side: 119
119.
Kom han tilgaarde med Guld og med Svende.
Trediedagsnatten hjemad han foer
Alt med sin Brud – med hende!
I Bjerget sad hun heel mangen Sommer,
Af Guldhorn kunde hun Mjøden tømme;
I Dalen trives de yndeligste Blommer,
Hun sanked’ dem kun i Drømme. –
Det var sig den Ungersvend bold og god,
Vel kunde han lege paa gyldne Strenge ;
Det klang til Bjergets inderste Rod,
Hvor hun havde siddet saa længe.
Saa underligt blev hun tilsinde derved, –
Op sprang Fjeldets Port som en Bue!
Over Dalene laa Gud Faders Fred,
Og al den Herlighed kunde hun skue.
Det var som om nu, for første Gang,
​
Faksimile
side: 120
120.
Hun var vækket tillive ved Harpeklang,
Som om hun først nu forstod at finde
Den Rigdom Livet slutter inde!
Og vel maa I vide, Hver og En,
At den, som er fængslet til Fjeldets Sten ,
Kan løses saa let ved Harpeleg! –
Han saae hende bunden, hørte hun skreg,
Men han slængte sin Harpe bort i en Vraa,
Heisede Silkesejlet i Raa,
Stævnede over den salte Sø
Til fremmede Lande med sin Fæstemø. –
( med stigende Heftighed)
Du legte saa fagert paa Strengenes Guld, –
Thi svulmer min Barm saa kjæk og fuld!
Jeg maa ud, jeg maa ud i de grønne Dale!
Jeg døer herinde i Fjeldets Sale! –
​
Faksimile
side: 121
121.
Han haaner mig kun! Han favner sin Mø,
Og stævner over den salte Sø!
( fortvivlet )
Med mig er det ude, Bjerget er lukket!
Solen lyser ikke mere, alle S˹t˺jerner er slukket.
( synker afmægtig tilbage)
Signe

(grædende, idet hun griber hende i sine Arme)
Margit, min Søster!
Gudmund

(paa samme Tid)
Hjælp, Hjælp, hun døer!
(Almindelig Bevægelse blandt Gjæsterne.)
˹
Teppet falder under stor Applaus
˺
​
Faksimile
side: 122
122.
​
Tredie Akt.
(Samme Stue som i første Akt. Det er fremdeles
Nat; en mild Dæmring er udbredt over Værelset.)
1ste Scene.
Bengt (staaer udenfor Døren i Baggrunden med en
Ølbolle i Haanden.) En Pige (rydder op i
Stuen.)
Bengt

(talende til Nogen udenfor)
Guds Fred da, og vel mødt igjen paa Solhaug !
I kunde ellers gjerne blevet her til imorgen, I
ligesaa vel som de Andre. Nu ja, ja – Nei
vent, jeg følger med til Ledet, jeg maa drik-
ke Jer til endnu engang. ( han gaaer.)
(Efter en Pause høres dæmpet i Baggrunden føl-
gende Chor.)
​
Faksimile
side: 123
123.
Chor
.
Guds Fred og Farvel til Hver og En,
Som har paa Gaarden hjemme!
Nu gaaer vor Sti over Stok og Steen, –
Frisk op! Du maa Fedlen stemme!
Med Dands og med Sang
Skal vi korte den Vei saa tung og lang!
Hei, lystig afsted!
(Sangen taber sig i det Fjerne.)
2den Scene.
Pigen. – Margit ( fra Venstre.)
Pigen
Christ fri mig! Min Frue, er I staaet op?
Margit
Jeg er frisk og vel, Du kan gaa hen og
sove. Vent, sig mig, er alle Gjæsterne borte?
​
Faksimile
side: 124
124.
Pigen
Nei, ikke Alle. Nogle blive Natten over;
de sove allerede.
Margit
Og Gudmund Alfsøn?
Pigen
Han sover nok ogsaa. Han gik for lidt
siden ind i sit Kammer, der lige over Gangen.
(peger ud til Høire)
Margit
Godt, Du kan gaa.
Pigen

(gaaer ud til Venstre)
3die Scene.
Margit
(alene.)
​
Faksimile
side: 125
125.
Margit

(sætter sig hen ved et aabent Vindu tilhøire)
Imorgen saa drager vel Gudmund herfra,
Han drager vel ud i den Verden vide;
Jeg sidder igjen med min Husbond , og da –
Mig vil det gaa som Blomsterne smaa,
Som den fattige Urt, som det knækkede Straa,
Jeg har kun at visne og lide. –
Jeg hørte engang om et blindfødt Barn,
Som voxede op i Leg og i Glæde;
Moderen spandt et Trolddomsgarn,
Som mægtede Lys over Øiet at sprede.
Og Barnet skued med undrende Lyst
Over Bjerg og Sø, over Dal og Kyst.
Da svigted de koglende Kunster brat,
Og Barnet gik atter i Mulm og Nat,
​
Faksimile
side: 126
126.
Det var forbi med Gammen og Lege,
Af Sorg og Længsel blev Kinderne blege,
Det sygnede hen og leved’ alle Dage
I en evig, en endeløs Klage! –
Ak, ogsaa disse Øine var blinde
For Sommerens Liv og for Lysets Skjær –
( springer op)
Og nu at sluttes i Buret inde!
Nei, nei, min Ungdom er mere værd!
Tre Aar af mit Liv har jeg offret ham,
Min Huusbond, men nu maa det briste!
Mægted jeg længere Sligt at friste,
Maatte jeg være som Duen tam.
Her kjedes jeg til{ <...> }døde af smaalig Kiv;
Gjennem Verden gaaer der et bølgende Liv, –
Gudmund vil jeg følge med Skjold og med Bue,
​
Faksimile
side: 127
127.
Dele hans Fryd og mildne hans Kummer,
Vogte hans Fjed og værge hans Slummer;
Alt Folket skal undrende staa, naar de skue
Den bolde Ridder og Margit, hans Viv. –
Hans Viv! O, Fader, tilgiv, tilgiv!
Jeg veed ikke selv hvad jeg taler!
Send mig din Fred, som læger og svaler!
(Pause)
Signe, min Søster, hende jeg skulde
Lægge før Tiden i Mulde.
Og dog, hvem veed, hun er ung endnu,
Hun bærer ham vel ikke saa dybt i sin
Hu.
( tager den lille Flaske frem)
I denne Flaske – med den jeg kunde –
Saa maatte min Husbond for evigt blunde.
​
Faksimile
side: 128
128.
( forfærdet .)
Nei, nei, den skal kastes paa Elvens Bund!
( vil kaste den ud af Vinduet, men standser)
Og dog, jeg kunde i denne Stund –
( hviskende , med en vellystig Gysen)
Hvad for en fristende, koglende Magt
Er der dog ikke i Synden lagt!
Mig tykkes den Lykke vinder i Priis,
Som maa kjøbes med Blod, med min Sjæls
Forliis !
4de Scene.
Margit. Bengt (fra Baggrunden. Han
er kjendelig beruset.)
Bengt
.
Seesaa, det var et Gilde, som vil spørges
over hele Bygden. ( bliver Margit vaer.) Naa, ​
Faksimile
side: 129

129.

er Du der? Du er kommen Dig igjen, det
maa jeg lide.
Margit

(der imidlertid har gjemt Flasken.)
Er Porten lukket?
Bengt

(sætter sig til Venstre )
Jeg har sørget for Alt; jeg fulgte de sid-
ste Gjæster ned til Ledet. Men hvor blev Knud
Gjæsling af ikvæld? – Margit! fyld mig
Bægeret der, jeg er tørstig.
Margit

(fylder Bægeret, som staaer foran ham paa Bor-
det og siger, idet hun gaaer over til Høire med
Mjødkruset.)
Du spurgte om Knut Gjæsling.
​
Faksimile
side: 130
130.
Bengt
Javist gjorde jeg! Den Praler! Jeg mindes
nok at han truede mig imorges.
Margit
Han brugte værre Ord ikvæld da han reiste.
Bengt
.
Gjorde han? Det er godt; jeg vil slaa
ham ihjel.
Margit

(smiler foragteligt)
Bengt
.
Jeg vil slaa ham ihjel, siger jeg; jeg er
ikke ræd for at møde ti slige Karle som
han. Derinde paa { <...> }Væggen hænger min Faer-
faders Øxe, Skaftet er indlagt med Sølv, og
naar jeg kommer med den, saa – ( slaaer i ​
Faksimile
side: 131

131.

Bordet og drikker) Imorgen ruster jeg mig,
jeg drager ud med alle mine Mænd og slaaer
Knut Gjæsling ihjel. ( drikker igjen)
Margit

(afsides)
At leve her med ham! O, Gud! o, Gud!
( vil gaa.)
Bengt
Margit! kom hid, fyld mig Bægeret igjen.
(Hun nærmer sig. Han vil drage hende ned
paa sit Skjød.) Ha, ha, ha! Du er vak-
ker, Margit! Jeg holder af Dig!
Margit
Slip mig! ( river sig løs og gaaer med
Bægret over til Høire.)
​
Faksimile
side: 132
132.
Bengt
.
Du er ikke føielig ikvæld. Ha, ha, ha!
Du mener det vel ikke saa ilde.
Margit

(sagte, idet hun fylder Bægeret.)
Var det saa sandt det sidste Bæger jeg
skjænkte for Dig. ( vil gaa ud til Venstre )
Bengt
.
Hør, Margit! een Ting kan Du takke
Himlen for, og det er, at jeg tog Dig til-
ægte før Gudmund Alfsøn kom igjen. (Mar-
git standser) Ja, for hans hele Eie er ik-
ke Tiendedelen saa stort som min Fædrene-
arv, og dog er jeg sikker paa han havde
beilet efter Dig, dersom Du ikke havde væ-
ret Frue paa Solhaug .
​
Faksimile
side: 133
133.
Margit

(med et Blik til Bægeret)
Troer Du?
Bengt
.
Ja, det tør jeg sværge paa. Bengt
Gautesøn har to kloge Øine i Panden.
Men nu kan han jo tage Signe.
Margit
.
Og Du troer han vil –
Bengt
Tage hende {?}– Ja, siden han ikke kan
faa Dig; men havde Du været fri, saa –
Ha, ha, ha! Gudmund er ligesom de An-
dre, han misunder mig at jeg er din Huus-
bond, det er derfor jeg kan saa godt lide
Dig, Margit! – Skjænk mig Bægeret ​
Faksimile
side: 134

134.

fuldt, – til Randen! (Margit gaaer hen
til Høire, og gjør som han siger) Knut
Gjæsling beilede jo efter Signe; men ham
vil jeg slaa ihjel! Gudmund skal faa
hende; det er en brav Karl. Tænk Dig
Margit, hvor godt vi skal leve sammen
som Grander; om Sommeren drage vi paa
Gjæsteri til hinanden, og om Vinteren
sidde vi her inde i Stuen saa lang Da-
gen er, hver med sin Hustru paa Skjø-
det, og drikke og snakke sammen om
Løst og Fast. Ha, ha, ha! I den før-
ste Tid vil vel Gudmund see lidt umildt
til mig naar jeg favner Dig; men det
forvinder han vel snart kan jeg tro.
​
Faksimile
side: 135
135.
Margit

(har under hans Ord forraadt en stedse
stigende Sjælekamp; endelig tager hun
Flasken frem.)
Bengt
.
(uden at lægge Mærke dertil.)
Naa, fyld mig Bægeret!
Margit

(afsides)
Dette er mere end et Menneske kan
bære! ( Helder Inholdet i Bægeret, ka-
ster Flasken ud af Vinduet, og siger:)
Dit Bæger er fuldt!
Bengt
.
Det er godt!
​
Faksimile
side: 136
136.
Margit

(gaaer mod Venstre; men standser kjæmpen-
de med sig selv og nærmer sig atter Bæge-
ret som om hun angrede sit Forsæt.)
Bengt

(leende, idet han lægger sig tilbage i Sto-
len)
Naa, venter Du paa mig? Gaa
Du kun, jeg kommer snart efter.
Margit

(pludselig bestemt)
Dit Bæger er fuldt, der staaer det!
( gaaer hurtig ud til Venstre)
5te Scene.
Bengt. Strax efter en Huuskarl (fra
Baggrunden.)
​
Faksimile
side: 137
137.
Bengt
.
Jeg kan godt lide hende; det angrer mig
ikke at jeg tog hende tilægte, skjøndt
hun ikke eiede mere Arvegods end Bæge-
ret der og de Søljer hun stod Brud med.
( gaaer hen til Høire og griber Bægeret)
Huuskarlen

( forskrækket )
Herre! Herre! I skynde Jer ud det rap-
peste I kan. Knut Gjæsling rider med
et væbnet Følge op mod Gaarden.
Bengt
.
(sætter Bægeret ned)
Knut Gjæsling? Hvem siger det?
Huuskarlen
.
Nogle af Eders Gjæster saae ham nede ​
Faksimile
side: 138

138.

paa Veien, og saa drog de iilsomt tilbage
for at vare Jer ad.
Bengt
.
Godt, saa skal jeg da ogsaa –! Hent
mig min Faerfaders Øxe. (De gaa ud i
Baggrunden)
6te Scene.
Gudmund og Signe (komme fra Høire)
Signe
Det maa da saa være?
Gudmund
.
Den yderste Nød
Tvinger os.
Signe
.
Ak, at drage
Som Flygtning fra Bygden hvor jeg er født!
​
Faksimile
side: 139
139.
( tørrer Øinene.)
Og dog, jeg vil ikke klage;
Det er jo for din Skyld jeg drager afsted.
Gudmund! havde Du Kongens Fred,
Jeg blev hos min Søster.
Gudmund
.
Og næste Dag
Saa kom Knut Gjæsling med Sværd og Bue,
Og løfted Dig op paa Gangerens Bag
Og gjorde Dig til sin Frue.
Signe
.
Ak, lad os fly! Men hvor gaa vi hen?
Gudmund
.
Ude ved Fjorden har jeg en Ven;
Han skaffer os et Skib. Over salte Vande
Seile vi ned til de danske Strande;
​
Faksimile
side: 140
140
Der kan Du tro det er deiligt at bo,
Der vil Du finde det fagert at bygge,
Der monne de yndeligste Blommer gro
Alt under Bøgenes Skygge!
Signe
.
Min arme Søster, Farvel, Farvel!
Som en Moder har Du mig vogtet og fredet,
Har ledet min Fod, har til Himlen bedet
Den frommeste Bøn for mit Held!
See, Gudmund! Lad os i dette Bæger
Drikke hende til; lad os ønske at snart
Hendes Sind maa igjen vorde freidigt og
klart,
Og at Gud hendes Kvide læger.
( tager Bægeret)
​
Faksimile
side: 141
141.
Gudmund
.
Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende.
(studsende)
Nei, stands! Dette Bæger skulde jeg kjende.
( tager det fra hende.)
Signe
Det er Margits Bæger.
Gudmund
.
Ved Himlen! Ja,
Nu mindes jeg! Dengang jeg drog herfra,
Monne Vinen i Bægeret gløde;
Hun drak mig til paa et frydeligt Møde,
Men det blev hende selv til Sorg og Nød.
Nei, Signe! Drik ikke Mosten sød
Af dette Bæger.
( slaaer Vinen ud af Vinduet.) ​
Faksimile
side: 142
142.
Vi maa afsted!
 (Larm i Baggrunden)
Signe
.
Tys, tys, jeg hører Stemmer og Fjed!
Gudmund

(lyttende)
Knut Gjæslings Røst!
Signe
O, frels os Gud!
Gudmund
Vær rolig! Vel skal jeg værge min Brud!
7de Scene.
De Forrige. Margit ( fra Venstre )
Margit
( afs. )
Hvad gjælder det? Er min Huusbond –?
​
Faksimile
side: 143
143.
Gudmund
og
Signe
Margit!
Margit
Gudmund og Signe! Er I her!
Signe
Margit, kjære Søster!
Margit

(forfærdet, idet hun bemærker Bægeret, som
Gudmund har beholdt i Haanden.)
Bægeret! Hvem har tømt det?
Gudmund

(forvirret)
Tømt –? Jeg og Signe, vi vilde –
Margit

(fortvivlet)
Naade, Naade! Hjælp! De døer!
​
Faksimile
side: 144
144.
Signe
.
Margit! O, Gud! hvad fattes Dig?
Margit
Hjælp! Hjælp! Vil da Ingen hjælpe!
8de Scene.
De Forrige. Første Huuskarl og senere
Anden Huuskarl, (Begge fra Baggrunden<...>
Første Huuskarl
.
Fru Margit! Eders Huusbond –
Margit
Han, har ogsaa han drukket –
Gudmund

(afsides)
Ha, nu begriber jeg –!
Første Huuskarl
.
Knut Gjæsling har fældet ham!
​
Faksimile
side: 145
145.
Signe
Fældet!
Gudmund

(drager Sværdet)
Endnu ikke, vil jeg haabe. ( sagte til
Margit) Vær rolig! Ingen har drukket af
Bægeret der.
Margit
Da priset være Gud, som frelste os Alle!
( synker ned i en Stol til Venstre)
Anden Huuskarl

( kommer, og standser Gudmund, som vil ile ud)
I kommer for sildig! Herr Bengt er død!
Gudmund
.
Altsaa dog fældet!
​
Faksimile
side: 146
146.
Anden Huuskarl
.
Gjæsterne og Eders Folk har faaet Bugt med
Voldsmændene; Knut Gjæsling og hans Mænd
ere bundne; der komme de.
9de Scene.
De Forrige. Gjæster og Huuskarle, som
føre Knut Gjæsling, Erik fra Hægge og fle-
re af Knuts Mænd bundne mellem sig)
Knut

(bleg og stille)
Manddraber! Gudmund! hvad siger Du til
det?
Gudmund
.
Knut, Knut! hvad har Du gjort?
Knut
.
Det var en Vaadesgjerning, det sværger jeg. ​
Faksimile
side: 147

147.

Han mødte mig i Svalegangen, det var
mørkt derinde og saa hug jeg uforvarende
til med Øxen.
Erik
Det er Sandhed!
Knut
.
Fru Margit! kræv hvad Bod I vil, jeg
er rede til at betale den.
Margit
Jeg kræver Intet; Gud maa dømme os
Alle. Dog jo, eet kræver jeg, lad fare
Eders onde Anslag mod min Søster.
Knut
.
Aldrig skal jeg mere prøve paa at løse
mit usalige Løfte. Tro mig, jeg skal
bedre mig; bare ikke min gamle Moder – ​
Faksimile
side: 148

148.

det gaaer mig meest til Hjertet. Gudmund!
skulde Du komme til Ære og Værdighed igjen,
saa tal godt for mig hos Kongen.
Gudmund
.
Jeg? Endnu før Daggry maa jeg ud af Lan-
det –
(Studsen blandt Gjæsterne. Erik forklarer
dem hviskende Sammenhængen.)
Margit
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
(efter vexelvis at have betragtet
Gudmund og Signe. – Signe nær-
mer sig bedende ) ˺
Og Signe vil følge Dig? – Gud være med
Jer Begge!
Signe
Kjære Søster!
Gudmund
.
Tak, Margit! Dog, lad os gjøre det kort.
( lyttende ) Tys! jeg hører Hovslag i Gaarden.
​
Faksimile
side: 149
149.
Signe

(ængstelig)
Der kommer Fremmede!
10de Scene.
De Forrige. En Karl (fra Baggrunden)
Karlen
.
Kongens mænd staa udenfor; de søge
Gudmund Alfsøn.
Signe
O Gud i Himlen!
Margit
Kongens Mænd!
Gudmund
.
Saa er Alt forbi! O, Signe! at miste
Dig nu, det var det Tungeste jeg kunde
friste.
​
Faksimile
side: 150
150.
Knut
Nei, Gudmund! dyrt skal Du sælge Livet;
vi ere Alle rede til at slaa for Dig.
Erik

(seer ud.)
Det nytter ikke; de ere os for mandstærke.
Signe
De komme herind! O Gud, o Gud!
11te Scene.
De Forrige. Kongens Sendebud med
Følge (fra Baggrunden)
Sendebudet
I Kongens Ærind søger jeg Eder, Gudmund
Alfsøn!
Gudmund
.
Godt! Men jeg er skyldfri, det sværger jeg ​
Faksimile
side: 151

151.

høit og dyrt!
Sendebudet
.
Det vide vi Alle!
Alle

(uden de nys Ankomne)
Hvorledes?
Sendebudet
.
Jeg har Befaling at byde Eder til Gjæst i
Kongens Gaard; han skjænker Eder sit
Venskab og rige Forleninger dertil.
Gudmund
.
Signe!
Signe
Gudmund!
Gudmund
.
Men saa sig mig –?
​
Faksimile
side: 152
152.
Sendebudet
.
Eders Avindsmand, Kantsleren Audun Hug-
leiksøn er falden.
Alle
.
Falden!
Sendebudet
For tre Dage siden mistede han Hovedet
i Bergen. ( med dæmpet Stemme) Han havde
krænket Norges Dronning.
(I dette Øieblik staaer Solen op og kaster
sit Skjær ind i Stuen. Margit, der har
siddet hensunken i sig selv, reiser sig og
træder frem mellem Gudmund og Signe)
Margit
Saa følger Straffen i Brødens Fjed!
Skjærmende Engle, fromme og milde,
​
Faksimile
side: 153
153.
Har naadigt skuet inat til mig ned,
Og reddet mig før det var forsilde.
Nu veed jeg at Livet vil mere sige
End Jordens Gammen, end Verdens Rige;
Jeg har følt den Anger, den Rædsel vild,
Som kommer naar Sjælen er sat paa Spil.
Til den hellige Sunnives Kloster jeg gaaer.
(Gudmund og Signe ville tale)
Stille! At rokke mig Intet formaaer .
( lægger deres Hænder sammen)
Gudmund! før hende hjem som Brud;
Eders Pagt er from, den skjærmes af Gud.
Gudmund
.
Signe, min Viv! – See Dagen rinder,
Det er vor unge Kjærligheds Dag!
​
Faksimile
side: 154
154.
Signe
.
Mine bedste Drømme, mine fagreste Min-
der
Skylder jeg Dig og din Harpes Slag.
Min ædle Sanger! I Sorrig og Lyst
Slaa kun din Harpe som bedst Du lærte;
Tro mig, der er Strenge dybt i mit Bryst
Som skal svare Dig i Fryd og i Smerte!
Chor
.
Over Jorden vogter Lysets Øie,
Værner kjærligt om den Frommes Fjed,
Sender Trøstens milde Straaler ned;
Lovet være Herren i det Høie!

Forklaringer

Tegnforklaring inn her